Har du brug for en murer?

Find en dygtig murer

Indhent op til 3 gode tilbud fra 3 forskellige murere - helt gratis og uforpligtende. Vi rådgiver og hjælper dig på vej. Beskriv din opgave ved at trykke på knappen.

knap_opret_byggeopgave

Indhent tilbud på udvendigt murerarbejde

Udvendigt murerarbejde dækker over mange forskellige dele af branchen, da murerarbejde er meget sæsonbestemt: Fugtigt vejr, regn og frost gør det svært for mureren at arbejde udendørs. Skal du for eksempel have pudset en mur, skal den først være helt gennemtør, da der ellers vil trænge fugt ud igennem pudsen, og den vil skalle af. De følgende afsnit handler om eksempler på udvendigt murerarbejde.

Murerens arbejde med en skorsten

Strenge vintre er hårde ved husfacader og skorstene. Ved reparationer af skorstene kan omfanget af opgaven afhænge af blandt andet placeringen af skorstenen i huset: Er den nem at komme til, er den placeret i midten af huset, ved en ende gavl eller på siden af huset? Hvor stort at omfanget, skal du have skiftet et par sten, skal en murer pudse eller mure den om?
Det er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv ved en skorstensreparation. Alt det er med til at specificere, hvilken størrelse murerfirma du har brug for og opgavens omfang.

Facader – murerens speciale

Under murerentreprisen er der en del forskellige facadeopgaver. Den mest kendte er opmuring af facader. Det er en stor del af det gamle murerhåndværk. Mureren kan udføre skalmure, der en muret mur udenpå en bagmur af for eksempel beton. På betonen er der murbindere, hvorpå isolering bliver sat med et vindtæt lag og et ventilleret hulrum. Herpå murer mureren skalmuren op, så muren bliver isoleret, og isoleringen ikke med tiden glider ned i bunden af ydermuren.

Blankmur

Der er mange muligheder, når det kommer til facadens overflade. De fleste behandlinger af facader tager mureren sig af. En rå murstensmur, kaldet en blankmur, er, når den færdige mur bliver stående helt uden efterbehandling.

Vandskuring eller filtsning af facader
Vandskuring, der er det gamle ord for filtsning, er godt til at dække en muret mur, hvor murstenene ikke er de samme som de originale for eksempel ved tilbygninger og lignende. Filtsning er, når der trækkes et tyndt lag mørtel uden på den rå mur. Når dette lag er tørt, kan du efterfølgende male ovenpå.

Det er også muligt at give mørtlen til filtsningen en farve på forhånd. Men det kan blive svært at gengive denne farve, hvis det kræver reparationer senere hen. Nogle refererer også til indendørs vandskuring som filtsning. Filtsning eller vandskuring er et håndværk inden for murerfaget og bør blive udført af en professionel murer.

Pudsning af vægge og facader

Der er forskellige udgangspunkter, når det kommer til pudsede facader. Har du en blankmur (råmur) uden nogen anden overflade, kan en murer pudse direkte på den. Der er flere forskellige løsninger til underlaget for pudset. Det varierer alt efter, om du skal have pudset
inden- eller udendørs.

Har du et ældre hus, der godt kunne trænge til noget efterisolering for eventuelt at bringe varmeregningen ned, er der en god mulighed for at gøre dette uden at tage fra husets indre kvadratmeter. Huset kan blive beklædt med isolering, der kan blive fastgjort i den eksisterende facade. En murer kan herefter pudse på isoleringen. Denne metode er ikke alene med til at isolere dit hus bedre, men også til at renovere facaden. Det er en rigtig fordelagtig løsning, hvis der ikke er mulighed for at lave ny hulmursisolering, eller hvis ydervæggene er tynde.

Kalkning af facader – murerens håndværk fra fordums tid

Kalkning var meget populært før i tiden. I dag er kalkning mest forbehold i renoveringssager af ældre bygninger. Kalkning er med til at holde murværket tørt, og var det der før i tiden forhindrede fugt i at trænge ind i murværket. Har du et kalket hus, kan du se, at kalken trænger til opfriskning, når den begynder at skalle af. Huset bliver ikke påvirket ens på alle facader og heller ikke på alle dele af facaden. Derfor vil nogle område trænge tiere end andre.

Hvis kalkning ikke bliver udført korrekt, vil du kunne se overgange i facaden. Derfor bør en professionel udføre det. Når kalkning skal have de bedste forudsætninger, skal det helst ikke være udsat for høj sol. Kalkningen har godt af overskyet vejr.
Kalkning er ikke kun forbeholdt bygherrer, der ønsker hvide huse. Kalkning kan du også få i nogle naturlige farver, der er kalkægte, dvs. binder sig til kalken.

Overfladebehandling af murede facader

Hvis du vælger at skifte mellem de forskellige overfladebehandlinger på dit hus, skal du have det renset helt ned til blankmuren. Det er et større arbejde og du bør spørge din murer til råds om den bedste løsning af din facadeopgave.

Murerens arbejde med sålbænke
Der er ofte stort slid på sålbænke, da de bliver belastet mere end andre steder på muren. Mureren kan udskifte sålbænke, hvad enten de er af skiffer, muret op eller af anden slags. Murerens håndværk kommer med hensyn til sålbænke til sin magt, da det er meget synligt, hvis afslutninger ved mødet mellem sålbænk og mur ikke er lavet rigtigt.

Muret læmur og søjler

Fritstående murværk så som søjler og læmure bliver også udført af et murerfirma, selvom deres omfang er småt. Som i alle andre brancher er der både store og små murerfirmaer. Så uanset om du skal have udført nybyggeri, stort som småt, eller renoveringsarbejde inden for murerfaget, er det altid godt at få det udført af en professionel håndværker. Selv mindre opgaver som udskiftning af enkle mursten er noget, en murer tager sig af.

Murerens arbejde ved overstrygning af tag

I visse tilfælde kan det godt betale sig at få overstrøget sit tag i stedet for at få lagt et helt nyt tag. Generelt er prisen for overstrygning af tag ¼ af prisen i forhold til at få lagt et helt nyt tag. Her skal du altid have in mente, at det på nogle tage ikke kan betale sig at bruge penge på at overstryge, hvis det er for slidt.

Overstrygning af tag bliver lavet for at forhindre fygesne og hård regn i at trænge ind under tagstenene og risikere at ramme de underliggende konstruktioner. Da tagkonstruktioner af ældre dato ikke er forsynet med undertag til at forhindre indtrængen af sne og regn, kan det få træet i konstruktionerne til at rådne og dermed blive svagere. Det kan resultere i, at taget enten braser sammen, eller at der kommer skader længere inde i bygningen, hvis du ikke sætter ind over for problemet tidsnok. Overstrygning er en holdbar løsning, der kan forlænge dit tags levetid med mange årtier.

Murerens arbejde ved understrygning af tag

Understrygning er i princippet det samme som overstrygning, men foregår fra indersiden af taget i stedet for ydersiden. Fordelen ved understrygning kan være klar, hvis taget er på en fleretagers bygning, da du her kan spare på stilladser. Der skal dog være gode adgangsforhold og plads i loftrummet til mureren, værktøj og materialer til understrygning, ellers må du i stedet benytte overstrygning.
 

Murerens arbejde med afsyring af facader
Afsyring af facader bør en professionel murer med ekspertise udføre. Da der i afsyring bliver arbejdet med saltsyre, skal der ikke laves fejl. Afsyring, der er udført forkert, kan tilmed give misfarvninger på nogle typer mursten. Derfor bør uerfarne ikke kaste sig i lag med afsyring.

Få 3 tilbud fra murere


Indhent tilbud på indvendigt murerarbejde

Indvendigt murerarbejde er murerarbejde, der typisk foregår inden for husets fire vægge. Noget indendørs murerarbejde kan kræve meget plads og kan være støvende. Husk derfor altid god afdækning og at rydde plads, så mureren kan komme til. De følgende afsnit omhandler eksempler på indvendigt murerarbejde.


Fliser og klinker
Hvis du overvejer at få lagt nye fliser og klinker i dit hus, er der nogle ting, du bør oplyse, når du ligger din sag ind til Byggestart, så mureren bliver forberedt. Hvilket rum skal du have opgaven udført? Hvor mange kvadratmeter drejer murerarbejdet sig om? Hvad er den eksisterende belægning på gulvet? Hvis du er i besiddelse af information om underlaget under den eksisterende belægning, er det også en god oplysning for mureren at have.

Der er mange forskellige størrelser og farver på fliser. Vælg nogle fliser, der går godt i spænd med resten af rummets udtryk. Er det i et mindre rum, mureren skal udføre lægning af fliser, skal du være opmærksom på, at store fliser kan få rummet til at virke mindre. Den samme virkning kan mørke fliser have. Spørg eventuelt din murer til råds.

Fliser eller klinker?
Den egentlige betegnelse for, hvornår der er tale om fliser, og hvornår der er tale om klinker, har ikke noget at gøre med, hvor de er placeret med hensyn til vægbelægning eller gulvbelægning. Det er densiteten, måden den er brændt på, og hvilket materiale den er lavet af, der bestemmer, om det er henholdsvis en flise eller en klinke.

Fliser er typisk lavet af beton, brændt ler eller sten, hvor klinker er lavet af ler, der er jernholdigt og ikke har særlig store mængder af kalk i. Klinker er brændt ved meget høje temperaturer, er derfor meget hårde og kan klare store trykbelastninger.
Letklinkerbeton

Letklinkerblokke
Letklinkerbeton eller letklinkerblokke er også kaldt Lecabeton og Lecablokke taget fra den gamle danske producent af letklinker. Letklinkerbeton er let, fordi der i betonen er tilsat letklinkernødder, også kaldet Lecanødder. Nødderne er små kugler af ler, der på grund af brænding ved meget høj temperatur bliver lette og luftige.

Når elementerne til opbygning af væggen er lette, betyder det både, at der er mindre belastning på det underliggende, og at det er nemmere for mureren at arbejde med. Betonen er en blanding af vand, cement og sand. Letklinkerne er isolerende og kan både afgive og optage fugt og varme.

Typisk størrelse
Letklinkerblokke fungerer for mureren som store mursten til opbygning af indvendige vægge. De har normalt en størrelse på 19 (højde) x 49 (længde) x 10 (bredde) cm. Tykkelsen afhænger af væggens placering, og evt. hvad rummet skal bruges til. Du kan spørge din murer om, hvilken tykkelse der er bedst til din opgave. En normal indervæg er ca. 10 cm tyk, letklinkerblokke fås fra 5-25 cm i tykkelse.

Murerens vægge lavet af letklinkerblokke har en god bæreevne, og specialfremstillede letklinkerbetonelementer kan være bærende væg i bygninger op til 4-5 etager. Letklinkervægge har god lydisolering. Væggens lydisolering afhænger af væggens tykkelse og af murerens samlinger med tilstødende konstruktioner så som andre vægge, gulve og lofter.

Brandmodstandsevne
Letklinkerbeton er et ikke brandbart materiale og har ved tykkelse på bare 10 cm en brandmodstandsevne på 1 time, før den bliver svagere i konstruktionen. På en væg med tykkelse på 15 cm, bliver brandmodstandsevnen fordoblet.
Når letklinkervæggen er bygget op, kan mureren spartle eller pudse den. Spørg din murer til råds for at finde den finish, der passer dig bedst.

Prisen
Prisen på letklinkervægge er lidt dyrere end gasbetonvægge, også kaldet porebetonvægge. Til gengæld er en muret væg i mursten ca. 50 % dyrere end letklinkervægge. En gipsvæg er lidt billigere end letklinkervægge, men prisen på gipsvægge afhænger også af konstruktionsopbygningen, lag af gips og om der skal isoleres. En stor hel væg i beton er indvendigt den dyreste løsning.
Letklinkervægge kan mureren sagtens lave i vådrum, badeværelser. Derudover er letklinkervægge nemme at bore i og hænge ting op på.

Svamp og frost
Væggene er ikke modtagelige overfor råd og svamp, de er modstandsdygtige overfor frost og er kapillarbrydende. Et kapillarbrydende lag er en fugtspærre, der forhindrer fugt fra jorden, som grundvand, i at trænge ind i bygningen, hvor den rammer terrænet. Bruger du letklinker som kapillarbrydende lag, skal de dog have en overfladebehandling, så de ikke suger vandet, men frastøder det.

Sandwichblokke
Ud over letklinkerblokkene er der også udviklet isoleringsblokke, også kaldet Leca sandwichblokke. De bliver brugt af mureren til opbygning af ydervægge og kældervægge. Sandwichblokkene har deres navn fra deres udseende. Den ene side af blokken er letklinkerbeton, midten af blokken er polystyrenisolering, der er et flamingolignende materiale, som er meget let, og på den anden side er der igen letklinkerbeton. Disse tre stykker materiale er sat sammen i et fer- og not-system kaldet med svalehalenoter, der gør, at de sidder helt tæt sammen. Sandwichblokkene har en meget høj isoleringsevne.

Fundablokke
Fundamentsblokke, også kaldet fundablokke, er formet som et aflangt H. Mureren fylder efter stabling fundablokkene med armeringsjern og cement for et holdbart resultat. Fundablokkene bliver for det meste brugt i større industribyggerier. Spørg mureren om det er en fordel at bruge i dit murerarbejde.

Døråbninger
Ved døråbninger, også kaldet dørhul, skal mureren i bærende vægge indsætte en overligger, så væggen beholder sin bærende stabilitet over hele væggen. Hvis murerarbejdet indebærer nedrivning af en bærende væg, eller etablering af en døråbning, skal en mindre ingeniørberegning bestemme størrelsen på overliggeren.

Murer som en del af totalentreprise
En totalentreprise er, når du har et projekt, der indebærer flere branchers ekspertise. Som eksempel er det sjældent, at et murerfirma kan udføre tømrerarbejde. Nogle murerfirmaer udfører dog malerarbejde og andre entrepriser. Spørg derfor os hos Byggestart, om en murer kan udføre din opgave, eller om den kræver en totalentreprenør.
Har du brug for en murer, kan det være ved renovering af en facade, du eventuelt skal have pudset. Her udfører mureren pudsearbejdet, og maleren maler herefter. Her er det vigtigt, at du har styr på, hvornår du skal have facaden malet, da pudsen skal have lov til at tørre helt ud, før den kan blive malet.

Specialområde
De fleste totalentreprenører har et specialeområde. Det kan for eksempel være et murerfirma, der har en maler som samarbejdspartner. Her kan det være en fordel for dig, hvis du vurderer, hvilken branche de største opgaver ligger indenfor i dit projekt.

Hvis du benytter en professionel murer til dit murerarbejde, er du også sikret garanti på det udførte arbejde. Murerfirmaet har også de fornødne materialer og værktøjer samt flere års erfaring.

knap_opret_byggeopgave

Hvorfor 3 tilbud?

At indhente 3 tilbud giver dig så bred en vifte af tilbud, at du kan tage et fornuftigt valg både af budgetmæssige og håndværksmæssige omfang.

Det er meget vigtigt, at du ikke kun lægger vægt på prisen på det murerarbejde, du ønsker udført. Holdbarhed og udseende er også vigtigt. Det er også vigtigt, du husker på, at prisen kan variere fra tilbud til tilbud, hvis du fra projektets start ikke har taget en fast beslutning i forhold til, hvilke præcise løsninger du ønsker.

Vælg den rigtige løsning
Det er ikke nødvendigvis altid den billigste løsning, der er den bedste. Tidshorisonten på udførelsen kan have en stor indflydelse på dit valg af murer. Det er også vigtigt at have en god kemi med de murerfirmaer og murere, der skal udføre arbejdet. Husk derfor at danne dig et indtryk af mureren og få et visitkort eller telefonnummer. Det er første skridt til at sikre dig et godt tilbud og en god behandling.

Hos Byggestart stræber vi efter at finde håndværkere i dit lokalområde, så du så vidt muligt slipper for en ekstraregning for kørsel. Samtidig har vi et system, der matcher dine håndværksmæssige behov med håndværkere i den rette branche eller kategori, så du får det helt rigtige tilbud.

Alle tilbud er selvfølgelig uforpligtende.

Det bør du vide, når du skal have udført murerarbejde

Der er forskellige typer af både mursten og mørtel. Der kan være en type, der egner sig bedre til netop dit murerarbejde end andre. Hør derfor altid dit murerfirma, hvilken sten eller hvilket mørtel der er bedst.
 

Murstenstyper
Hårdt strøgne/blødstrøgne mursten har et ”gammelt” look med rustikke finesser og periodevise smårevner. Disse sten egner sig godt, hvis du har et hus og vil have en tilbygning, der skal stå mål med den oprindelige bygnings karakteristiske udtryk. Eller hvis du ønsker et nyt hus med et gammelt islæt. Både hårdt strøgne og blødstrøgne sten fås i flere forskellige farver.

Maskinsten
Maskinsten er den type mursten, vi kender fra 1960ernes huse med deres retrostil. Denne type sten har et meget kantet udseende og fås med forskelligt behandlede overflader som for eksempel; besanding, rivning, prægning eller børstning. Maskinsten kan du få i flere forskellige farver.

Munkesten
Munkesten, der er en af de virkelig gamle typer for mursten, bliver primært brugt til restaurering og tilbygninger af gamle bygninger som kirker og klostre. Munkesten har deres ujævne udseende og størrelse, fordi brændingen ikke var så konstant og mekaniseret, som den er i dag.

Glaserede mursten er ikke så udbredt i dag, men bliver blandt andet brugt til at udforme mønstre i murværket.

Mørtel typer
Farvet mørtel – mørtel kan tilsættes farve for at samle eller bryde murværket. Det vil for eksempel sige, at en mur muret med mørke grålige maskinsten og lyse fuger kan få et helt andet udtryk, hvis den samme mur får mørkegrå fuger. Mørtel er en blanding af sand, pulveriseret bindemiddel og vand.
Bakkemørtel er en blanding af kalk og bakkesand. Den bliver typisk brugt til basismørtel og videreblandes til receptmørtel.
Universalmørtel er en mørtel, der kan tjene til flere formål - både til opbygning af facaden og til facadens overflade. Du kan også få tørmørtel.

Murerarbejde i lejebolig, ejerbolig og andelsbolig
Ønsker du murerarbejde udført i dit hus, nye fliser og klinker i dit køkken eller badeværelse, klinker på gulve, understrygning eller overstrygning af dit tag eller opbygning af læmur, søjler eller andre mindre mureropgaver, skal du måske indhente en fuldmagt fra ejeren af lejligheden eller huset, hvis du bor til leje. I de fleste lejelejligheder må du ikke udføre noget murerarbejde uden tilladelse fra ejeren. Fuldmagten skal påvise, at du har tilladelse til at få udført murerarbejdet af de i fuldmagten angivne områder. Du skal også have en klar aftale liggende, om det er dig eller ejeren af bygningen/lejligheden, der betaler for murerarbejdet, så der ikke opstår problemer.

Bor du i andelslejlighed, skal du måske indhente tilladelse fra andelsforeningen om murerarbejdet og eventuelt søge om tilskud.  

Spørg endelig os til råds

Uanset din situation er det vigtigt, at du har disse ting på plads, før du indhenter tilbud hos Byggestart. Vi kan hjælpe på mange måder så spørg endelig, hvis du er i tvivl. Bor du f.eks. i hus og ønsker en tilbygning til dit badeværelse, kan vi tilbyde håndværkere, der murer badeværelser og andre, der kan udarbejde arkitekttegninger, rådgivning, sørge for myndighedsgodkendelse og ingeniørberegninger, hvori murerarbejdet indgår som en entreprise i totalentreprise. Alt afhængig af lige netop dine behov.

knap_opret_byggeopgave

 

Jeg fik hurtigt 2 tilbud

"Jeg fik hurtigt 2 tilbud"

"Jeg synes, det er en god ting Byggestart har sat op.  Jeg skulle have lagt dræn ved et udsat hjørne i mit hus..."

Læs om Carl Ejner Nielsen oplevelser med Byggestart

45.000 glade brugere

45.000 glade brugere

Læs hvorfor brugerne anbefaler Byggestart til at indhente byggetilbud, og hvordan de sparer tid og penge.

Byggestart er e-mærket

Byggestart er e-mærket

Byggestart har modtaget e-mærket af e-handelsfonden.

 
E-handelsfonden
DI Byggematerialer
DI Energibranchen
DI Handel